• Jeg er opvokset på Østerbro og har altid drømt om min egen byggeplads. Nu har jeg fået Trianglen, og det er jo hjertet af Østerbro. Jeg flytter aldrig herfra.

    Hamdi Nassereddin, 36 år

    byggepladsleder i Metroselskabet

    Jeg har ledet byggepladsen ved Trianglen på Østerbro i to år.

    Så snart jeg hørte, at metrobyggeriet var i gang, søgte jeg stillingen. Jeg er født og opvokset på Østerbro, og derfor var det et kæmpe ønske at få ansvaret for en byggeplads netop her. Nu har jeg fået Trianglen, og det er jo hjertet af Østerbro. Jeg flytter aldrig herfra, og jeg er så glad for at styre byggepladsen her.

    Jeg synes, at det er sindssygt fedt, at jeg om 20 år kan sige: Den her metro var en del af mig i så mange år.

    Jeg har altid drømt om at have min egen byggeplads.

    Det fedeste ved at have en byggeplads er, at du er med til det hele. Du skal have det forkromede overblik. Jeg elsker alle detaljer. Entreprenørerne siger altid: Du har styr på alt, Hamdi. Jeg elsker at have styr på alt, hvad der sker på pladsen.

    Jeg kan navnene på stort set alle medarbejderne på min plads. Fra kranoperatøren til ham, der kommer og gør rent og får en kop kaffe med mig hver morgen. Vi er et team, og min dør er altid åben.

    Vi hører ofte, at folk gerne vil tilbage og arbejde på Trianglen, fordi her er så god stemning. Det gør mig utrolig stolt.

    Vi har et godt samarbejde, og folk brænder for deres arbejdet. Det er super vigtigt for mig, at alle føler en andel i den her byggeplads. For når man gør det, så yder man det optimale.

    Mit mål er, at alle skal være glade og kunne yde en 110 procents indsats. Og så skal der være en rigtig god sikkerhed og kvalitet. Det er det, der gør, at jeg elsker mit job.

  • Mimi Larsson 39 år,

    projektleder på Byens Hegn i Metroselskabet

    Mit job er at holde styr på de mere end seks kilometer hegn rundt om byggepladserne og beslutte, hvad de skal udsmykkes med.

    Vi gennemfører over 100 værker om året. Det er meget forskellige projekter lavet af alt fra professionelle kunstnere til børnehavebørn.

    Jeg har rigtig meget med kunstnere at gøre, men jeg snakker også meget med lokaludvalg og andre samarbejdspartnere.

    For nogle år tilbage ejede jeg et galleri, og Byens Hegn er faktisk lidt som at have et kæmpestort galleri midt i København.

    Fremfor at have et lille gallerilokale, hvor folk kun kommer ind, hvis de er blevet inviteret, så har jeg pludselig et flere kilometer langt lærred midt i byen, som mange forskellige mennesker kan være med til at udsmykke. Det er super fedt.

    Det kan indimellem være en udfordring at få de gode kunstidéer til at tilpasse sig byggepladsen. Jeg har selvfølgelig en ambition om at levere den bedst mulige udsmykning til Byens Hegn, men det kan nogle gange være svært at kombinere med den hurtige udvikling på byggepladsen inde bagved. Det er lidt ligesom at have et galleri, hvor en væg pludselig flytter sig eller der pludselig skal være et stort hul i en væg.

    Jeg redder ikke verden med Byens Hegn, men jeg er med til at redde København en lille smule, mens der bygges mange steder i byen.

    Jeg elsker at have mulighed for at få indflydelse på, hvordan byen er at være i. Jeg bruger mine evner og mit engagement på at prøve at lave en bedre by.

    Jeg har altid reageret på, hvis der var noget, jeg synes, skulle være anderledes. Og jeg har altid gerne ville bruge mine kræfter på noget, der kan rykke tingene i en bedre retning.

    For mig er det virkelig tilfredsstillende at have et job, hvor man ændrer på noget og gør en forskel.

    For kunstnere er Byens Hegn en åben platform, hvor de kan få lov at lave kunst på virkelig mange forskellige måder. F.eks. har vi i år åbnet Byens Scene af Mette Rishøj på Kongens .Det er en scene med et maleri af Det Kongelige Teater. Man kan både optræde på den, men den er også et sted, hvor folk kan hænge ud i solskinsvejr.

    Jeg glæder mig til at se, hvordan det påvirker Københavns byrum, når Cityringen åbner. Det bliver spændende at se de færdige pladser omkring de nye metrostationer. Men jeg ser allermest frem til at følge, hvordan bylivet og byrummene selv udvikler sig videre omkring de mange nye pladser.

    Jeg holder styr på udsmykningen af de seks kilometer hegn rundt om metrobygge- pladserne. Det er som at have et kæmpestort galleri midt i København, der kan give folk små og store oplevelser.

    Mimi Larsson 39 år,

    projektleder på Byens Hegn i Metroselskabet

    Mit job er at holde styr på de mere end seks kilometer hegn rundt om byggepladserne og beslutte, hvad de skal udsmykkes med.

    Vi gennemfører over 100 værker om året. Det er meget forskellige projekter lavet af alt fra professionelle kunstnere til børnehavebørn.

    Jeg har rigtig meget med kunstnere at gøre, men jeg snakker også meget med lokaludvalg og andre samarbejdspartnere.

    For nogle år tilbage ejede jeg et galleri, og Byens Hegn er faktisk lidt som at have et kæmpestort galleri midt i København.

    Fremfor at have et lille gallerilokale, hvor folk kun kommer ind, hvis de er blevet inviteret, så har jeg pludselig et flere kilometer langt lærred midt i byen, som mange forskellige mennesker kan være med til at udsmykke. Det er super fedt.

    Det kan indimellem være en udfordring at få de gode kunstidéer til at tilpasse sig byggepladsen. Jeg har selvfølgelig en ambition om at levere den bedst mulige udsmykning til Byens Hegn, men det kan nogle gange være svært at kombinere med den hurtige udvikling på byggepladsen inde bagved. Det er lidt ligesom at have et galleri, hvor en væg pludselig flytter sig eller der pludselig skal være et stort hul i en væg.

    Jeg redder ikke verden med Byens Hegn, men jeg er med til at redde København en lille smule, mens der bygges mange steder i byen.

    Jeg elsker at have mulighed for at få indflydelse på, hvordan byen er at være i. Jeg bruger mine evner og mit engagement på at prøve at lave en bedre by.

    Jeg har altid reageret på, hvis der var noget, jeg synes, skulle være anderledes. Og jeg har altid gerne ville bruge mine kræfter på noget, der kan rykke tingene i en bedre retning.

    For mig er det virkelig tilfredsstillende at have et job, hvor man ændrer på noget og gør en forskel.

    For kunstnere er Byens Hegn en åben platform, hvor de kan få lov at lave kunst på virkelig mange forskellige måder. F.eks. har vi i år åbnet Byens Scene af Mette Rishøj på Kongens .Det er en scene med et maleri af Det Kongelige Teater. Man kan både optræde på den, men den er også et sted, hvor folk kan hænge ud i solskinsvejr.

    Jeg glæder mig til at se, hvordan det påvirker Københavns byrum, når Cityringen åbner. Det bliver spændende at se de færdige pladser omkring de nye metrostationer. Men jeg ser allermest frem til at følge, hvordan bylivet og byrummene selv udvikler sig videre omkring de mange nye pladser.

  • Jeg var også med til at bygge den første metro. Siden har jeg bygget metro i Qatar, og nu er jeg så tilbage igen. Jeg elsker at gå dernede under jorden, og jeg ved altid, hvornår jeg er lige under min yndlingscafé på Frederiksberg.

    Simon Taylor 50 år,

    tunnelprojektchef i Metroselskabet

    Jeg er chef for tunnelenheden i Metroselskabet. Vi er 14 mand i alt som fører tilsyn med arbejdet under jorden.

    Jeg var også med til at bygge den første metro. Da den stod færdig, rejste jeg til Qatar for at bygge metro, og nu er jeg så tilbage i København igen.

    Man kan sige, at jeg skal styre ”skibet” udefra, men jeg kommer også jævnligt ned i tunnelen, og det elsker jeg.

    Det kan være udfordrende at tilpasse mit arbejde i tunnelerne med resten af byggeprojektet. Det påvirker vores arbejde, hvis en tidsplan pludselig ændrer sig. Så må vi rette ind. Sådan er dynamikken i et så stort projekt.

    Jeg har brugt mange år af mit liv på at arbejde under jorden. Det er lidt som en cirkushest, der gerne vil tilbage i savsmuldet. Sådan har jeg det, når jeg kommer ned under jorden.

    Jeg kan godt lide, at vi er så få mennesker dernede i forhold til verden ovenpå. Det er et lidt skjult land. Det, synes jeg stadigvæk, er dybt fascinerende efter 28 år i industrien.

    Tunnelarbejde er ikke det nemmeste arbejde. Det kan være fysisk hårdt og meget komplekst. I princippet udforsker man jo man hele tiden ny grund.

    Jeg elsker at gå en hel strækning nede i tunnelen. Når jeg går dernede under jorden, tænker jeg ofte på, hvad der sker ovenpå. Jeg har en ret god fornemmelse af, hvilke steder og butikker, der er lige over mig.

    I mange år var mit stamsted “Café den Blå Hund” på Frederiksberg, og jeg ved altid, hvornår jeg befinder mig lige neden under den. Det er lidt skægt at tænke på.

    Jeg glæder mig til, at København får en metro af samme format og størrelse som metroer i resten af verden, når Cityringen åbner. Helt personligt bliver det også skønt, når jeg kan tage metroen fra Hovedbanegården til Vestamager Station, hvor jeg arbejder. Jeg pendler nemlig helt fra Sorø hver dag.

  • Weronica Pielot 23 år,

    togfører hos Seli

    Jeg kom til Danmark, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle lave i Polen.

    Jeg har altid været interesseret i mere typiske mandefag, og jeg har altid stået og kigget på arbejdere og været optaget af, hvad de mon lavede.

    Jeg er chauffør i det lille tog, der kører nede i tunnelen. Med toget henter jeg alt det materiale, der bliver gravet ud, når tunnelmaskinerne borer.

    Hver dag lærer jeg noget nyt, og jeg stiller vildt mange spørgsmål til mine kolleger.

    Der er både elektrikere, mekanikere og alle mulige fagfolk hernede. Jeg er så videbegærlig og vil lære om det hele. Måske er folk trætte af, at jeg altid spørger. Men jeg kan ikke lade være. Jeg ser også mange tv-programmer som f.eks. “How it’s made” på Discovery Channel.

    På en måde er jeg bare en af drengene. Men det er alligevel lidt specielt at være en af de få kvinder nede i tunnelen. Jeg har virkelig lært meget på fire år hernede.

    Vi er mange fra Polen, så det er rart, at jeg også kan tale mit eget sprog i hverdagen.

    På en måde er jeg bare en af drengene. Men det er alligevel lidt specielt at være en af de få kvinder nede i tunnelen.

    Weronica Pielot 23 år,

    togfører hos Seli

    Jeg kom til Danmark, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle lave i Polen.

    Jeg har altid været interesseret i mere typiske mandefag, og jeg har altid stået og kigget på arbejdere og været optaget af, hvad de mon lavede.

    Jeg er chauffør i det lille tog, der kører nede i tunnelen. Med toget henter jeg alt det materiale, der bliver gravet ud, når tunnelmaskinerne borer.

    Hver dag lærer jeg noget nyt, og jeg stiller vildt mange spørgsmål til mine kolleger.

    Der er både elektrikere, mekanikere og alle mulige fagfolk hernede. Jeg er så videbegærlig og vil lære om det hele. Måske er folk trætte af, at jeg altid spørger. Men jeg kan ikke lade være. Jeg ser også mange tv-programmer som f.eks. “How it’s made” på Discovery Channel.

    På en måde er jeg bare en af drengene. Men det er alligevel lidt specielt at være en af de få kvinder nede i tunnelen. Jeg har virkelig lært meget på fire år hernede.

    Vi er mange fra Polen, så det er rart, at jeg også kan tale mit eget sprog i hverdagen.