• Janette, 67 år

    Enghave Plads

    Jeg har lige været til fodterapeut, så nu trænger jeg. altså til en smøg. Jeg har siddet der i halvanden time. Det er pragtfuldt at være til fodterapeut. Det gør slet ikke ondt, det er bare dejligt. Jeg har diabetes, så det er derfor, jeg går til det.

    Jeg er flyttet fra Vesterbro til Sydhavnen, men jeg kommer stadig her for at gøre mine daglige gerninger. Jeg flyttede fra Slagelse og ind til København, da jeg var ung. Så fik jeg fire børn og flyttede på landet.

    Da jeg rejste fra byen sagde alle mine bekendte til mig: ”Du kan ikke undvære byen”. Jeg sagde, at jeg først ville komme tilbage, når jeg blev gammel, for så får jeg brug for at tingene ligger tæt på mig. Og sådan blev det. Nu bor jeg i en pensionistbolig med elevator og det hele. Det er skønt.

    100% Vesterbro

    Når metrostationen åbner kommer den til at ligge lige midt i mylderet. Enghave Plads er fuld af liv og 100% Vesterbro. Her er både skatere, barnevogne og cafégæster side om side.

    Denne metrostation er en del af Metroens kommende udvidelse, Cityringen. Når Cityringen står færdig, vil den bestå af 17 stationer, der binder hovedstaden endnu bedre sammen.

  • Esben, 29 år

    Rådhuspladsen

    Jeg er i gang med at tage fotos til et time-lapse-projekt. Jeg vil forsøge at sætte billederne sammen, så man ikke ser menneskene og cyklerne, men bare ser byen og arkitekturen.

    Jeg kan virkelig godt lide bare at gå rundt i byen og kigge. Det behøver ikke at være verdensarkitektur, før jeg synes, det er interessant. Jeg kan finde på at hoppe over et hegn og gå ind og kigge på en baggård. Så ser man ting, man ikke normalt ville se. Til dagligt bevæger folk sig tit bare fra A til B. Og så glemmer de at opleve alt det, der er midtimellem.

    Alles plads og ingens plads

    Rådhuspladsen er neonlys i natten, billygter i den våde asfalt og farverige lysaviser på tagene. De fleste færdes der, når dankortene skal gløde eller festtøjet skal luftes. Men de færreste bor der, og derfor er det alles plads og ingens plads på samme tid. Rådhuspladsen rummer alt fra aftenstemning og farverigt lys til trafik og transit.

    Denne metrostation er en del af Metroens kommende udvidelse, Cityringen. Når Cityringen står færdig, vil den bestå af 17 stationer, der binder hovedstaden endnu bedre sammen.

  • Niller, 61 år og Bent 65 år

    Nørrebro

    Vi er på vej på værtshus. Heimdal, hedder det. Bent arbejder der, og Niller skal bare med for at hygge.

    Det er et lokalt værtshus, og vi kender alle. Det er bare dejligt. Vi skal drikke øller, rafle og spille billard.

    Et møde med hele verden

    På Nørrebro er så godt som alle nationaliteter repræsenteret, og her er rigtig mange spændende byrum i området. Den plads som Metroen kommer til at lave, giver mulighed for endnu mere byliv og plads til ophold. Den kommende metrostation får direkte omstigning til S-toget.

    Denne metrostation er en del af Metroens kommende udvidelse, Cityringen. Når Cityringen står færdig, vil den bestå af 17 stationer, der binder hovedstaden endnu bedre sammen.

  • Luis, 45 år

    Rådhuspladsen

    Jeg er født i Peru, men har boet i Danmark i 28 år. Det har været svært at lære dansk, men inden jeg kom hertil havde jeg boet i Tyskland, så det gjorde det lidt lettere.

    Jeg spiller musik. Peruviansk musik. Det har jeg gjort, siden jeg kom til Danmark. Jeg møder utroligt mange mennesker i min dagligdag, og det er dejligt. De fleste er søde, og ofte får jeg et knus. Selv hvis folk ikke kan lide min musik er de venlige.

    Jeg skal spille indtil kl. 18, for det er så længe, jeg har tilladelse til at stå her for kommunen. Så skal jeg hjem og spise koteletter med sovs og pasta. Jeg glæder mig til at få fri.