• Katrine Ring, 53 år

    Nørrebro

    Jeg bor lige uden for Kiss Mama’s figurer ved Nørrebro Station i en af Københavns ældste andelsforeninger fra 1926. Min familie har boet her siden 1942. Jeg er kommet her gennem hele mit liv og flyttede ind i denne lejlighed som 18-årig. Og her vil jeg blive - de skal bære mig ud.

    Gadekunst har den kvalitet, at mennesker, som ikke har nogen kvalifikationer for at kunne læse og forstå kunst, pludselig begynder at forholde sig til den. Jeg synes gadekunst gør, at jeg pludselig oplever mit kvarter på en helt anden måde.

    Om vinteren elsker jeg at stå på skøjter i København. Og helst efter midnat. Det er simpelthen er særligt folkefærd, der står på skøjter i byen om aftenen. Jeg bruger meget banen foran Det Kongelig Teater og også den på Blågårds Plads og Frederiksberg Have.

    Et møde med hele verden

    På Nørrebro er så godt som alle nationaliteter repræsenteret, og her er rigtig mange spændende byrum i området. Den plads som Metroen kommer til at lave, giver mulighed for endnu mere byliv og plads til ophold. Den kommende metrostation får direkte omstigning til S-toget.

    Denne metrostation er en del af Metroens kommende udvidelse, Cityringen. Når Cityringen står færdig, vil den bestå af 17 stationer, der binder hovedstaden endnu bedre sammen.

  • Angela, 18 år

    Nørrebro

    Jeg bor lige her ved Nørrebro Station, så jeg glæder mig rigtig meget til den nye metrostation kommer. Jeg er lige blevet student, og jeg elsker at bruge byrummet og møde nye mennesker. I dag er jeg på vej hen og spille basketball med min ven nede ved 2200 Kultur.

    Om sommeren spiller vi ret tit. Min ven har været professionel basketspiller og er vildt høj, så han er en ret svær modstander. Men det gør ikke noget, at jeg er lille. Så hopper jeg bare op på skuldrene af en eller anden.

    Et møde med hele verden

    På Nørrebro er så godt som alle nationaliteter repræsenteret, og her er rigtig mange spændende byrum i området. Den plads som Metroen kommer til at lave, giver mulighed for endnu mere byliv og plads til ophold. Den kommende metrostation får direkte omstigning til S-toget.

    Denne metrostation er en del af Metroens kommende udvidelse, Cityringen. Når Cityringen står færdig, vil den bestå af 17 stationer, der binder hovedstaden endnu bedre sammen.

  • Matthew, 24 år

    Femøren

    Jeg kommer fra Manchester, men jeg elsker at være i København. Min kæreste er fra Danmark og her i sommer har vi cyklet rundt i landet. Vi fik set en masse nye steder i Danmark. Vi cyklede bl.a. til Ærø, hvor vi var sammen med venner, lavede bål og fiskede og svømmede i havet. Det hele var så smukt.

    Jeg elsker hele retrospil-kulturen. Når jeg er færdig med flashmobben, tager jeg til Chassis Arcade på Østerbro. Der er de fedeste pinball-maskiner og fyldt med fede menneske at feste med. Her i flashmobben får vi lov til at dele oplevelsen ved at spille sammen, og det er dejligt. Game Boy er egentlig et ensomt spil.

    Ud i det grønne – og blå

    De to grønne områder Tiøren og Femøren bliver brugt til udendørs koncerter og Cirkus. Er der ikke noget af det kan du gå til Amager Strandpark, hvor der er etableret surferzone, og strandgæsterne kan hygge sig med blokarts, minigolf, kajakker, kitesurfing eller et besøg i strandens svedhytte. Du kan også besøge resterne af det gamle forsvarsbatteri Kastrup Fort.

  • Kasper Krogh, 35 år

    Enghave Plads

    Jeg skal drikke kaffe med min gamle ven, som jeg mødte for 15 år siden på højskole. Dengang drak vi også kaffe, og snakkede om de drømme, vi havde om at åbne butikker her på Vesterbro. Jeg har nu åbnet Motorcykelforretningen Motorious henne på Enghavevej, og min ven har åbnet en kaffebar. Så det synes vi egentlig er gået meget godt.

    Hende her, min hund Vega, hun er verdens dejligste hund. Jeg har fået hende med min kæreste, og vi synes, det er ret heldigt, at vi lige præcis har fået hende. Det er officielt, at hun er verdens dejligste hund.

    100% Vesterbro

    Når metrostationen åbner kommer den til at ligge lige midt i mylderet. Enghave Plads er fuld af liv og 100% Vesterbro. Her er både skatere, barnevogne og cafégæster side om side.

    Denne metrostation er en del af Metroens kommende udvidelse, Cityringen. Når Cityringen står færdig, vil den bestå af 17 stationer, der binder hovedstaden endnu bedre sammen.