• Sanae, 18 år og Marina, 18 år

    Nørrebro

    Vi er på vej hjem fra skole. Vi er lige begyndt på HF på Sankt Petri. Vi specialiserer os, så vi kan læse til socialrådgivere, når vi er færdige.

    Når vi kommer hjem skal vi slappe af. Og så skal Marina til thai boksning. Det er god og mega hård træning.

    Et møde med hele verden

    På Nørrebro er så godt som alle nationaliteter repræsenteret, og her er rigtig mange spændende byrum i området. Den plads som Metroen kommer til at lave, giver mulighed for endnu mere byliv og plads til ophold. Den kommende metrostation får direkte omstigning til S-toget.

    Denne metrostation er en del af Metroens kommende udvidelse, Cityringen. Når Cityringen står færdig, vil den bestå af 17 stationer, der binder hovedstaden endnu bedre sammen.

  • Vega, 9 år og Sille, 39 år

    Enghave Plads

    Vega: Jeg er lige på vej hjem fra skole. Da vi fik fri gik mig og en veninde en tur med en hund. Den hedder Ofelia, og den er sort og hvid med krøller. Det er min venindes nabos hund, og vi hjælper med at passe den.

    Jeg kommer forbi kaffebaren næsten hver dag efter skole. Så får jeg tit en kage. Selvom mor prøver at lave det om til rugbrødsmadder.

    I aften skal jeg holde pigeparty med mine veninder. Vi skal lave pudekamp og se film og hygge os rigtig meget. Vi vil gerne se uhyggelige film, men det er det ikke sikket, vi får lov til.

    Sille: Jeg driver caféen her med min mand, og vi serverer kaffe og kage til kvarterets børnefamilier. Vi har boet på Vesterbro i ti år, og vi synes her er så dejligt. Vesterbro er lidt ligesom en lille landsby, hvor man altid møder folk man kender.

    100% Vesterbro

    Når metrostationen åbner kommer den til at ligge lige midt i mylderet. Enghave Plads er fuld af liv og 100% Vesterbro. Her er både skatere, barnevogne og cafégæster side om side.

    Denne metrostation er en del af Metroens kommende udvidelse, Cityringen. Når Cityringen står færdig, vil den bestå af 17 stationer, der binder hovedstaden endnu bedre sammen.

  • Tasnim, 4 år

    Nørrebro

    Jeg er fire år, men bliver snart 5. Jeg er på vej fra børnehave hjem til Malmö, hvor jeg bor.

    Når jeg kommer hjem, skal jeg lege med mine dukker. De to her er mine yndlingsdukker. De hedder Elsa og Arna. Som i min yndlingsfilm Frozen. Jeg elsker prinsesser!

    Et møde med hele verden

    På Nørrebro er så godt som alle nationaliteter repræsenteret, og her er rigtig mange spændende byrum i området. Den plads som Metroen kommer til at lave, giver mulighed for endnu mere byliv og plads til ophold. Den kommende metrostation får direkte omstigning til S-toget.

    Denne metrostation er en del af Metroens kommende udvidelse, Cityringen. Når Cityringen står færdig, vil den bestå af 17 stationer, der binder hovedstaden endnu bedre sammen.

  • Roxana, 46 år

    Frederiksberg

    Jeg er født i Pakistan, men kom her til Danmark som 3-årig. Jeg har en bindevævssygdom, så jeg er næsten blind på det ene øje, og har problemer med mine knogler. Jeg opdagede sygdommen, da jeg var i 12-års alderen. Det gjorde frygteligt ondt, og jeg røg ind og ud af hospitaler. I dag har jeg vænnet mig til det. Det eneste jeg ikke kan vænne mig til er, at min syn bliver dårligere og dårligere.

    Jeg har fem børn fra 6 til 24 år. Jeg går meget op i dem og ikke så meget i mig selv. Jeg er meget stolt af dem, de går på forskellige uddannelser og klarer sig så flot. Og så er de også modeller.

    Hyggelige, mondæne Frederiksberg

    Frederiksberg Metrostation ligger dør om dør med Frederiksberg Centeret. Har du lyst til at shoppe i det fri, byder området også på mange muligheder på Falkoner Allé og Gammel Kongevej. Tæt på ligger også Falkoner Salen, mens den romantiske Frederiksberg Have og Frederiksberg Rådhus er en kort gåtur derfra.